Vincent van Gogh fandt lyset som fortryller de blå farver i Provence. Cruisebloggens reporter oplever smukke kunstværker, charmerende shabby chic kvarterer, ægte markedstorve, og en spirende grøn park i Marseille. Hvad vil du opleve?

Kontrasternes Marseille
På et Middelhavscruise med smukke Freedom of the Seas kan du besøge Frankrigs ældste og næststørste by, Marseille. Det er ikke svært at forstå Vincent van Gogh kærlighed til området, da han boede i nærliggende Arles. Der er noget specielt med lyset i Marseille, som reflekterer i det blå hav og den lyseblå himmel.
I Frankrigs ældste havn mødes velpudsede luksus yachts med gamle fiskere og sælgere ved de forskellige markedsstande som sælger alt fra frisk fisk til souvenirs. Turistbåde ligger til kaj for at sejle de solhungrende besøgende til de nærliggende strande. Og hvis du vælger et besøg på øen med det gamle fængsel ”If castle”, kan du få beskrevet historien om Greven af Monte Cristo.
De store cruiserederier ligger til lige udenfor centrum. Du kan let komme ind til centrum med taxa eller hvis du booker plads på en shuttlebus – så er det bare at læne sig tilbage og nyde turen.

Lige dele smukt, kunstnerisk og levende
I Marseilles grønne lounge stråler Palais Longchamp, et enormt marmorhvidt monument. Køb en picnic og tag trapperne op til haven for at tage en pause fra byens liv. Er du kunstinteresseret findes der her både The Museum of fine Arts og Natural History Museum.
Er du nysgerrig på hvordan det lokale liv leves? Så skal du besøge Le Marché de Noailles (The Market at Noailles). Her spejles Marseilles .2.600 år gamle historie i de ru stenvægge. Langs kanstenen samles rynkede ældre mænd som pulser på deres cigaretter og beskidte tiggere sidder på gadehjørnerne. Ved markedsborde med farveglade frugter, grøntsager og fugtige grå fisk i baljer med is flokkes de lokale indbyggere med deres forskellige gøremål. Nedenfor de bratte, smalle og kringlede gader tænker jeg at ”Det ikke kun er glamour og idyl når man oplever Marseille. Jeg er vild med det!”.




Det ægte Marseille
I gåafstand fra havnen ligger The Panier, den ældste del af Marseille. Langs slidte facader i matte kulører – beige, gult og rustfarvet, ligger små udeserveringer side om side i små smalle gader. Men The Panier er hverken snavset eler slidt, her er coolt og shabby chic.
I Marseille kastes du udstandsligt mellem kontrasterne. Uanset om jeg syntes mindre godt om nogle af dem, så gør forskellighederne mig nysgerrig. Jeg møder en italiensk gentleman som beskriver det som følgende:
– Marseille er ikke en by for turister. Marseille er ægte.
Og han forklarer videre.
– Storesøster Nice ville uden turister ikke længere være Nice. Men Marseille ville være det samme også uden turister.


Opdag flere fantastiske steder på en og samme ferie
Et cruise med Royal Caribbean er den perfekte måde at opleve verden på. Et 7 nætters cruise med Freedom of the Seas giver dig seks forskellige destinationer i tre lande. Desuden har du alt ombord – i form af restauranter og pools, aktiviteter for alle aldre og professionel underholdning.
Ved stoppet i Marseille går du i kunsternes fodspor. Marseille er fyldt med lys samtidig med at den tør at være konfronterenede. Jeg er vild med det.
Skrevet af Rosita – Royal Caribbean, oversat af Betina Otzen – Royal Caribbean
