Hvad sker der på havnen, før du går ombord?

Du har tjekket ind online og printet dit Set Sail Pass, akkurat som du er blevet bedt om. Hvad sker der så?

innsjekk_RCI_Family-checking-in-with-Denali-National-Park

Set Sail Pass fungerer lidt som et Boardingkort, som du får på flyet. Når du ankommer til havnen og skal registrere dig, før du går ombord, er det en fordel, at du har dit Set Sail Pass i hånden. Det vil spare dig for en del tid og køen går hurtigere for alle 🙂

Aflever dit Set Sail Pass sammen med dit pas til vedkommende der sidder bag skranken. En hurtig registerering vil blive foretaget, og du bliver bedt om at smile til et kamera (hvis du ikke allerede har gjort dette i forbindelse med, at du foretog dit online indtjek). Du vil modtage et plastikkort, a la dem du får på et hotel. Dette er dit Sea Pass og vil fungere som din kahytsnøgle, betalingskort ombord, samt at dette skal scannes hver gang du går af og på skibet undervejs på cruiset.

sea_pass

Derefter går du igennem en sikkerhedskontrol tilsvarende det, du gør i en lufthavn, før du går videre og mærker og afleverer din bagage. Herfra er det bare at stige ombord på skibet og begynde med at udforske mulighederne! Bagagen bliver leveret til din kahyt indenfor nogle timer, det er derfor smart at have noget håndbagage, hvor du har det, du måtte få brug for indenfor de nærmeste timer.

Bon Voyage!

Skrevet af Cathrine – Royal Caribbean

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *