Hjælp…! Hvad skal jeg tage på på cruise?

Er du en af dem, som tænker, at du bliver nødt til at tage ud og købe tøj for at have noget at tage på, når du skal på cruise? Tag det helt med ro. Ombord har du mulighed for at vælge.

virtual_balcony_dress_code_1000x700

For det første er det vigtigt at vide, at de forskellige “tøj-koder” først og fremmest gælder, hvis du skal spise middag i hovedrestauranten eller i specialitetsrestauranterne. Vælger du at spise i buffetrestauranten eller på nogle af de mere uformelle spisesteder, behøver du overhovedet ikke forholde dig til dress-codes.

I løbet af et cruise er der i grove træk tre forskellige koncepter, man hører om. Lad os tage Formal først. Her pynter man sig lidt ekstra. Lad cowboybukserne ligge i kahytten, og tag hellere en kjole på – kort eller lang, evt. nederdel og en bluse. Mænd ser man oftest i jakkesæt eller smoking på disse aftener, men det er langt fra alle. Et par pæne bukser og skjorte, evt. også en blazer, kommer man langt med.

harmony_lansering_casual_dress_code_V3

Fire ansatte fra Oslo-kontoret på Casual-night ombord på Harmony of the Seas

De resterende aftener er det Casual eller Smart Casual. Drop slidte cowboybukser og  T-shirts, som har forladt deres oprindelige facon, og tag hellere en fin buks og skjorte/trøje eller nederdel/sommerkjole. Generelt i hovedrestauranten bør man undgå strop-toppe, kasketter og bare fødder (altså uden sko). Og det er ikke tilladt med badetøj, badekåbe eller klip-klap-sandaler.

Morgenmad og frokost må du gerne nyde i shorts,T-shirts og klip-klapper J Igen, det som er beskrevet herover gælder for middag i hovedrestauranten og specialitetsrestauranterne.

Der kan være lidt køligt enkelte steder, så en tynd jakke, trøje eller sjal kan være fint at have med.

Mange mænd ejer ikke en smoking, men skulle gerne have en på Formal-night. Fortvivl ikke – den kan lejes om bord J

Her er en vejledende oversigt over, hvornår der er Formal-nights  i løbet af de forskellige cruises. Dette kan variere, men så har du i det mindste noget at forholde dig til J

  • 3/4/5 nætters cruise – dag 2
  • 6 nætters cruise – dag 2 og 5
  • 7 nætters cruise – dag 2 og 6

passport_dresscode_1000x700.jpg (1000×667)

Og så er det bare om at glæde sig til nogle herlige dage ombord og tænke på alt muligt andet, end hvad man skal tage på 🙂

Skrevet af Cathrine – Royal Caribbean

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *