Fort Lauderdale – Shopping paradise!

blogg

For at få det maksimale ud af sin shopping i Florida, har man brug for to ting – en plan og en udlejningsbil. Afstandene er store, og det bliver hurtigt til mange poser! For os danskere vil det meste være billigere i USA end derhjemme, og dette gælder specielt for de amerikanske mærkevarer. Amerikanerne har desuden sat udsalgsshoppingen i system med deciderede outlet-malls. Her kan du finde forrige sæsons varer til stærkt reducerede priser, dette års varer til nedsatte priser, og enkelte mærkevarer har sin helt egen outlet-kollektion, f.eks. GAP og Banana Republic.  Og det er selvfølgelig er vi starter den store shoppe-tur.

Når du bor i Fort Lauderdale, bør et besøg til Sawgrass Mills være første stop. Dette er et af USA’s største shopping centre, så det kan være klogt at kikke lidt på butiksoversigten, før man tager af sted. Sæt gerne en dag af, du kan hurtigt nå at spise både morgenmad, frokost og middag her ude… Det første, vi gør, når vi kommer hertil, er at stoppe ved informationsskranken for at få et kuponhæfte med. Dette oplyser, hvor der gives rabat på rabat… Centeret er delt ind i forskellige områder, og for mærkevare-lystne danskere kan det være smart at parkere ved indgangen til Oasis-området. Her ligger Ralph Lauren, Calvin Klein og Tommy Hilfiger på rad og række. Lidt længere inde i centeret findes f.eks. Vans, Converse, Nike, GUESS og Victoria Secret. Timerne går hurtigt, og poserne bliver mange. Ved indgangen til centeret kan man leje trækvogne. Disse forsvinder hurtigt, så det kan være godt at sikre sig en, så snart man kommer frem.

Det er vigtigt at tænke på væskebalancen og næringsindtaget, når man storshopper, så efter nogle timer kan det være tid med en morgenmad på f.eks. Cheescake Factory (de har ALT, ikke bare cheesecake…). Denne ligger også i Oasis-området, og et stop her passer fint ind i planerne for resten af dagen. Efter en god morgenmad må resten af centret udforskes, så derfor tager man poserne med til bilen og kører om til det område, som hedder Colonnades. Her ligger flere af designer-butikkerne. Blandt andet en virkelig god Michael Kors-shop, hvor kuppene står i kø. Ralph Lauren Kids findes også på denne side. Lige inden for Colonnades findes DKNY og endnu en Calvin Klein-butik. Gode sko og tøj, som er lette at tage af og på anbefales. Afstandene er store, og det bliver til megen gåen og prøvning, men – det er det hele værd. Når du kommer tilbage til hotellet, helt smadret og lidt jetlagged, vil shopping-lykken ramme dig hårdt.

Det var den dag. Næste dag fortsætter vi til Aventura Mall. Nu har vi gjort de største kup, og den lidt mere sofistikerede shopping står for tur. «Valet-parking» ved hovedindgangen anbefales her. Aventura er et lækkert center med masse spændende butikker. Her findes også Apple store og ikke minst Abercrombie og Hollister. En supergod Macys kan anbefales. Her er tempoet lidt roligere, og afstandene ikke vilde som på Sawgrass Mills. For damene kan lækre butikker som The Limited, Loft og White House Black Market anbefales. For andre er det uden tvivl Forever21, som er det store. Efter nogle timer er det tid til et bedre måltid, og da er det på Bella Luna, den skal indtages. Den ligger ved hovedindgangen til centret og har både indendørs og udendørs servering. Dejlig italiensk mad serveres her, og det har man virkelig fortjent efter en hæderlig shoppingindsats. Det lille ekstra touch får man i form af egen stumtjener til alle shoppingposerne.

Nu kan det jo være, at man føler sig lidt færdig-shoppet efter halvanden dag ind og ud af butikker. Aventura ligger syd for Fort Lauderdale, så på vej nordpå igen bør du lægge vejen forbi Gulf Stream Park. Her finnes nemlig Target og shampoo shoppen ULTA. På mærkevareshampoo kan man virkelig gøre et kup i USA, og ULTA har som regel det bedste udvalg. Hvad enten du skal have Redken, Joico eller Maroccoan Oil, så er dette stedet at stoppe. Target er i lighed med Walmart verdens største billigbutik. Masse sejt tøj og legesager til børnene, billigt træeningstøj og alt, hvad man kan ønske sig af toiletartikler. Absolut værd et knapt så kort stop på vej tilbage til hotellet.

Vel tilbage på hotellet er det på tide at nyde nogle timer ved poolen eller på stranden. I og med at I nu skal på cruise, bliver der meget tid til sol og bad, så prioriter derfor tid til shopping i Fort Laurderdale…

Happy shopping!!!

Skrevet af Bente

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *