Cruise må vist være verdens bedste ferieform? Kan ikke tro andet…

Nej, jeg kan faktisk ikke helt se, hvordan jeg kan tage fejl… Du kan cruise over hele verden. Du pakker kufferten ud en gang, men besøger flere steder på samme ferie.

allure_cruise

Personligt synes jeg, det er herligt at sove med balkondøren åben og høre havet bruse hele natten. Kliché, sagde du? Ja, det kan godt være, men det er helt magisk. “Man sover godt på grund af havluften,” siges det. Så sandt, så sandt.

Så kommer morgenen, ofte er skibet da allerede ankommet til et nyt sted. Naturligvis har min kære og jeg allerede aftenen før bestilt morgenmad på døren til ønsket klokkeslet. Vi sætter os i vores private lille sfære (læs; vor egen balkon) bare i morgenkåbe og solbiller og propper frisk frugt, pandekager, juice og kaffe i os. Nyder.

cruise_balcony_breakfast

Derefter er det bare om at iføre sig badetøj, shorts og solhat, smøre sig ind i solcreme, pudse solbrillerne og trippe i land. Vi er typiske “udforske på egen hånd”-typer, men har vi gjort nogen form for research på forhånd? Nope, det glemte vi vist også denne gang. Jeg kaster et blik på kortet, når vi kommer i land, samt tjekker op på hvor meget tid vi skal beregne på transport tilbage til skibet i forhold til kø osv. For man kommer ikke for sent tilbage til skibet, det gør man bare ikke. Størst fan er vi af de havne, hvor vi bare kan begynde at gå, gå og gå. Udforske til fods, slet og ret, elsker det.

RCI_MEXICO_Tulum02 (1)

Vigtigt på en ferie er mad, god mad. Er vi et stykke fra skibet, når det nærmer sig frokosttid, slår vi os gerne ned på en lokal restaurant og plukker nogle fristende herligheder fra menuen. Lokale kokke og lokale råvarer… Alene tanken giver mig vand i munden. Er vi tilfældigvis i nærheden af skibet, når maven begynder at rumle, ved vi, at godbidderne står i kø om bord, og da er det bare at fortsætte færden i land efterfølgende.

Vi anser os selv som relativt berejste, så det sker jo, at vi kommer til steder, vi har været før. Så hvad gør vi så? Åh jo, lægger os ved poolen selvfølgelig J Måske lægger vi også en træningstime ind, for at lette lidt på samvittigheden efter et usædvanligt madindtag. Eftersom de allerfleste går i land, ved vi, at vi har en rolig og afslappende dag i vente om bord. Perfekt!

cruise_yoga_fitness

Efter en dag i land, let solbrændte skuldre og måske endda med sand imellem tæerne, er det på sin plads med et godt bad og noget iskoldt i glasset i eftermiddagsbrisen på balkonen. Ofte er det også på sin plads med en ikke så kort badetur også. Det har man tid til på ferie.

Før vi når at blinke, er det tid til middag, som for en madentusiast som mig er et af højdepunkterne. Varieret menu med lækre retter pirrer smagsløgene aften efter aften. At jeg kan vælge det, jeg vil, fra menuen, og ikke tænke på at der kommer en stor regning som afslutning på måltidet, gør det bare endnu bedre.

cruise_steak_restaurant_chops_grille

Efter middagen er fortæret, lokkes vi nok mere af gode musikere end gode dj’s, så vi smutter hellere ind forbi de mindre barer end de større diskoteker. Når det er sagt kan vi pludselig indtage dansegulvet med gode gamle 1990´er ”moves’ og holde den gående til de sene nattetimer. Man ved ligesom aldrig, der er jo så mange muligheder. Så går det tilbage i «hotelsengen» efter en dag fuld  af indtryk. Og vi glemmer selvfølgelig aldrig at sætte balkondøren på klem…

Skrevet af Cathrine Lund – Royal Caribbean

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *