Cruise fra København til Bergen og Geiranger!

Vi er tilbage i 2009. Nina og jeg havde arbejdet i Royal Caribbean i 2 år, og vi blev ude af os selv af glæde, da vi fik lov at rejse på cruise fra København til Bergen og Geiranger. Det tog os ikke lang tid, før kufferten var færdigpakket, og vi stod og trippede på kajen i København. Vi så frem til nogle dage med en masse fagligt indhold og meget god mad. Endelig skulle jeg opleve det smukke Geiranger, som jeg havde hørt så meget om 🙂

cruise_copenhagen_bergen_geiranger_vision_ship_2

Det er let at tro, at det er de største skibe, som er de fineste. Det samme tænkte vi nok. Vi sad tilbage med et andet indtryk efter nogle dage på Vision of the Seas. Skibet havde flotte restauranter, kahytterne var superfine og bassinområdet var absolut stort nok! Vi testede både svømmebassinerne og boblebadene. Vi var små 2.000 gæster ombord, og det var større variation i alder, end vi måske havde troet. Vi var absolut ikke de yngste 🙂

cruise_copenhagen_bergen_geiranger_pool
Dyp i bassinet

Så hvad lavede vi så ombord? Hm… spiste. Vi spiste meget! Åh, der var så god mad.. Om aftenen sørgede vi for, at der var liv i karaokebaren. Det er fantastisk at se, hvordan folk hopper ud af deres comfort-zone og virkelig gør en indsats foran mikrofonen. Det er bare nødt til at blive god stemning, når det sker 🙂 Vi var selvfølgelig ikke specielt ringe, så vi leverede indtil flere optrædener.

cruise_copenhagen_bergen_geiranger_vision_formal_night
Klar til formal night

Dag 2 vågnede vi i Bergen. Det var mit første møde med Bergen. Utrolig hyggelig by! Vejret var friskt, men fint. Vi opholdt os for det meste i området omkring bryggen. Mange fine butikker, og mon ikke det blev seafood til frokost også.

cruise_copenhagen_bergen_geiranger
Nina i Bergen

Dag 3 blev jeg bjergtaget, da jeg trak gardinerne til side og så hvilke fantastiske omgivelser, vi befandt os i. Geiranger… Hold nu op, hvor var det smukt! Helt inderst i fjorden, høje bjerge omkring os. Frodig og grønt var der også. Det var bare så fantastisk fint… Her skulle vi også prøve tender-bådene! Altså, de både, som skulle fragte os frem og tilbage, fordi skibet ikke kunne lægge til land. Dette gik utrolig fint! Næsten ingen kø, og de afgik hele tiden.

cruise_copenhagen_bergen_geiranger_tender_boats

Vi havde bestilt en udflugt i Geiranger. Det var en guidet tur, som skulle give os højdepunkterne. Vi påklistrede det nummerskilt, der passede til vores gruppe, og satte os godt til rette i bussen. Vi så den flotte Geiranger-kirke, og fik naturligvis også taget det obligatoriske billede fra udsigtsposten med Vision of the Seas liggende som et smykke inderst i fjorden.

cruise_copenhagen_bergen_geiranger_shorexcursion
Vores danske kollega Betina

Alt i alt var dette en tur, som viste mig, at cruise kan være vældig meget mere end bare cruise i Caribien. Skibet behøver absolut ikke altid at være det største og nyeste, og der BEHØVER ikke være over 30 grader, for at man skal kunne hygge sig på en solseng eller plaske i bassinet.

cruise_copenhagen_bergen_geiranger_view

Gode minder fra 2009 altså 🙂

Skrevet af Cathrine – Royal Caribbean

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *